Tandkødsbetændelse kaldes også gingivitis og er et af de almindelige forstadier til parodontose eller paradentose eller i folkemunde “de løse tænders sygdom”. I mild grad kan tandkødsbetændelse behandles med grundig tandbørstning og tandrensning hos tandlægen. Men desværre udvikler tandkødsbetændelsen sig ofte til en alvorlig tandkødsinfektion, der beskadiger det bløde væv omkring tænderne og ofte ender med at ødelægge knoglen, som dine tænder sidder fast i - og så kaldes det parodontitis, parodontose eller paradentose, som kan forårsage, at tænder løsner sig eller at tænderne langsomt absorberes, dvs. svinder ind.

Tandkødsbetændelse er meget almindeligt forekommende. Og hos over halvdelen af den danske befolkning udvikler det sig på et tidspunkt til egentlig parodontitis, men faktisk behøvede det ikke at være sådan, da sygdommen er ret nem at forebygge.

Den hyppigste årsag til tandkødsbetændelse er dårlig mundhygiejne. Hvis du børster dine tænder grundigt mindst to gange om dagen og bruger tandtråd og interdentalbørster, så er det ikke sandsynligt, at du får tandkødsbetændelse eller paradentose og hvis du alligevel har udviklet sygdommen, så optimerer en god mundhygiejne dine chancer for en vellykket behandling af sygdommen.

Symptomer

Sundt tandkød er fast og lyserødt og sidder tæt ind til tænderne. Følgende er tegn på tandkødsbetændelse eller paradentose:

• Hævet eller blødt tandkød.
• Lysrødt, mørkerødt eller lilla tandkød.
• Ømme tandgummer.
• Let blødende tandkød.
• Tandkødet er begyndt at trække sig tilbage og blotlægge en del af tanden, som tidligere var skjult af tandkød, så dine tænder ser længere ud end normalt.
• Øget mellemrum mellem dine tænder
• Pus mellem dine tænder og tandkød
• Dårlig ånde
• Løse tænder
  Hvis det gør ondt at tygge eller bide sammen
• Ændring i dit sammenbid - dvs. ændring i måden dine tænder passer sammen eller berører hinanden, når du tygger sammen.

Der er forskellige typer diagnoser for parodontitis. De mest almindelige typer er:

• Kronisk parodontitis
• Aggressiv parodontitis

Kronisk parodontitis er den mest almindeligt forekommende type alvorlig tandkødsbetændelse. Sygdommen angriber hovedsagelig voksne, selv om det også kan forekomme hos børn. Kronisk parodontitis kan skyldes en øget mængde plak, hvor bakterierne kan få fred til at udvikle sig, og infektionen ødelægger langsomt tandkød og knogle. Ultimativt forårsager sygdommen tab af tænder, hvis den ikke behandles.

Aggressiv parodontitis begynder normalt i barndommen eller i det tidlige voksenliv og er heldigvis ikke så almindelig. Sygdommen forårsager relativt hurtig nedbrydning af tandkød og knogle, hvis den ikke behandles. Aggressiv parodontitis ser ud til at være arvelig.

Nekrotiserende parodontose er karakteriseret ved nedbrydning (nekrose) af tandkødsvævet samt de bittesmå ligamenter, der holder tanden fast. De støttende knogler nedbrydes også og alt dette skaber manglende blodforsyning, så kroppens naturlige immunforsvar ikke kan komme til at fungere ordentligt. Derfor er resultatet en alvorlig infektion. Denne type tandkødsbetændelse forekommer almindeligvis hos personer med et undertrykt immunsystem - som f.eks. HIV-infektion, mennesker i kræftbehandling eller andre årsager som svækker immunsystemet - f.eks. underernæring.

Hvornår skal du kontakte din tandlæge?

Det er altid en god idé at passe dine regelmæssige eftersyn hos tandlægen. Hvis du selv bemærker nogle af ovenstående symptomer på tandkødsbetændelse, skal du tale med din tandlæge om det så hurtigt som muligt. Jo hurtigere du søger hjælp, desto bedre er dine chancer for at vende sygdommens udvikling og begrænse den skade, som tandkødsbetændelsen kan forårsage.

Desværre er det langt fra alle tandlæger, som har tilstrækkelig viden til at diagnosticere og behandle parodontitis. Der er en tendens til, at en del (særligt ældre) tandlæger venter alt for længe med at iværksætte den nødvendige behandling, og derfor tilrådes det at søge en “second opinion”, hvis du er i tvivl, om du har tandkødsbetændelse eller parodontitis.

Diagnose af tandkødsbetændelse og parodontitis

For at afgøre, om du har tandkødsbetændelse eller parodontitis, og hvor alvorlig sygdommen er, kan din tandlæge f.eks. gøre følgende:

• Gennemgå din anamnese, dvs. din medicinske historie for at identificere eventuelle faktorer, der kan være medvirkende til dine symptomer. Det kunne f.eks. være rygning eller forskellige lægemidler, der forårsager mundtørhed.
• Undersøge din mund for at kontrollere niveauet af plaque og kontrollere, om der er en tendens til for nem blødning.
• Måle dybden af dine tandkødslommer (også kaldet pocher) dvs. dybden på mellemrummet mellem tandkød og tænder. Dette gøres ved at placere en pochemåler, som er en tynd metalsonde, i mellemrummet mellem tanden og tandkødet. Dette gøres normalt flere steder i munden. I en sund mund er pochedybden normalt mellem 1 og 3 millimeter (mm). Tandkødslommer dybere end 4 mm er en indikation for tandkødsbetændelse. Tandkødslommer dybere end 6 mm er meget vanskelige at rengøre ordentligt uden professionel hjælp.
• Tage røntgenbilleder for at kontrollere knogletab i de områder af munden, hvor der er mistanke om alvorlig tandkødsbetændelse.

Behandling af tandkødsbetændelse og parodontitis

Hvis din tandkødsbetændelse har udviklet sig til en egentlig parodontitis, kan den behandles af en særligt uddannet tandplejer, en tandlæge eller en specielt uddannet parodontosetandlæge - ofte i samarbejde med hinanden. Målet med behandlingen af tandkødsbetændelse er først og fremmest at rengøre tandkødslommerne omkring tænderne grundigt og dermed reducere omfanget af betændelsestilstanden og dermed standse det nedbrud, der sker af tandvævet og det omkringliggende knoglevæv. Tandkødslommerne renses oftest med en kombination af ultralyd og håndinstrumenter. Nogle synes at behandlingen gør lidt ondt og derfor tilbydes lokalbedøvelse, hvis dette ønskes. Tandkødslommerne skal renses ca. hver tredje måned, så man er sikker på, at sygdommens omfang ikke forværres.

Behandlingen lykkes bedst, hvis du parallelt beslutter dig for at fastholde en daglig rutine med god mundtlig pleje og stopper brugen af tobak, hvis du bruger dette.

Ikke-kirurgisk behandling af tandkødsbetændelse

Hvis tandkødsbetændelsen ikke er særligt fremskreden, kan behandlingen foregå ved mindre invasive procedurer, herunder:

• Tandrodsrens, som fjerner plak og bakterier fra dine tandoverflader og under dit tandkød. Behandlingen udføres ved hjælp af håndinstrumenter eller en ultralydsenhed.
• Rodplanering glatter tandrodsoverfladerne, så man modvirker yderligere opbygning af plak og bakterier. Samtidig fjernes bakterielle biprodukter, der bidrager til betændelse og forsinker heling eller genopbygning af tandkødet.
• Antibiotika. Antibiotika kan være nødvendige for at hjælpe med at bekæmpe den bakterieinfektion, der er grundlaget for tandkødsbetændelsen. Dette er dog langt fra altid en del af behandlingen.

Kirurgiske behandlinger

Hvis din parodontitis er fremskreden, og den ikke ser ud til at mindske i tilstrækkelig grad ved de ikke-kirurgiske behandlingsmetoder, kan behandlingen kræve tandkirurgi, såsom:

• Flapkirurgi (lommereducerende kirurgi). Din tandlæge laver små snit i dit tandkød, så en del af tandkødet kan løftes tilbage, hvorefter der er bedre adgang til at rense området fuldstændigt for bakterier og inficeret væv. Da tandkødsbetændelsen ofte har medført knogletab, kan det være nødvendigt atgenskabe noget af detn underliggende knogle, før tandkødet sys tilbage på plads. Når disse små sår er helet, vil det være lettere at rengøre disse områder og opretholde et sundt tandkødsvæv.
• Blødtvævstransplantater. Når du taber tandkødsvæv, vil tandkødet trække sig tilbage og det kan være nødvendigt at forstærke og supplere noget af det beskadigede væv. Dette gøres normalt ved at fjerne en lille mængde væv fra ganen eller en anden donorkilde og vedhæfte den til det berørte sted. På denne måde stoppes tilbagetrækningen og de tidligere udsatte tandrødder dækkes af blødt væv. Samtidig ser det ofte pænere ud, når den synlige del af tænderne bliver lidt kortere.
• Knogletransplantat. Denne procedure udføres, når parodontosen har ødelagt knoglen omkring din tandrod. Implantatet kan bestå af små fragmenter af din egen knogle, eller knoglevævet kan være syntetisk eller doneret. Knogletransplantatet hjælper med at forhindre tandtab ved at holde tanden på plads. Det tjener også som en platform for genvækst af naturlig knogle.
• Guidet vævsregenerering. Denne behandlingsform giver genvækst af den knogle, der blev ødelagt af bakterier. Et specielt biokompatibelt stof placeres mellem din eksisterende knogle og tanden. Materialet forhindrer uønsket væv i at komme ind i helbredelsesområdet, hvilket gør det muligt for knoglen at vokse tilbage, hvor den skal være.

Gode råd til din livsstil

Hvis du ønsker at reducere eller forebygge tandkødsbetændelse og parodontitis, tilrådes det, at du:

• børster tænderne to gange om dagen eller, endnu bedre, efter hvert måltid eller snack.
• bruger en blød tandbørste og udskifter den mindst hver anden til tredje måned eller når hårene begynder at bøje.
• overvejer at benytte en elektrisk tandbørste, som ofte kan være mere effektiv til at fjerne plak og tandsten.
• benytter tandtråd dagligt.
• benytter mellemrumsbørster til at rense mellem dine tænder.
• får regelmæssige professionelle tandrensninger som anbefalet af din tandlæge.
• hverken ryger eller tygger tobak. Heller ikke e-cigaretter, da disse også skader tandkødsvævets helingsprocesser